Tænk på BLING BLING HISTORIE som en buffet: Tag det, du har brug for – og brug det på den måde, der passer bedst til din klasse og jeres fokus lige nu.
Der er 12 episoder, én for hvert af historiekanonpunkterne 1–12.
Til hver episode finder du omkring syv opgaver, lege og aktiviteter, som du frit kan vælge imellem, kombinere og justere efter klassens niveau og energi.
Du kan bruge lydfortællingerne alene, arbejde med enkelte opgaver for variation – eller lade eleverne blive fortrolige med formatet og bruge det som gennemgående forløb til flere (eller alle) 12 kanonpunkter.
Alt materialet er tænkt som åbne oplæg, der kan tilpasses og kombineres med dine egne idéer og andet materiale og redskaber.
Hver episode/kanonpunkt har sin egen underside på hjemmesiden – med samme opbygning, så du hurtigt kan finde rundt:
Opgaverne til hver episode er inddelt i fire kategorier, så du let kan vælge, hvad der passer til klassens energi og fokus:
.
Diskussionsopgaver
Kreative opgaver
Bevægelseslege
Digitale medieopgaver
Alt materiale kan printes direkte fra hjemmesiden www.blingblinghistorie.dk og er designet, så du med minimal forberedelse kan tage det direkte med i klassen.
I den gule boks på undersiderne finder du:
Her er nogle forslag til, hvordan du kan strukturere arbejdet med lydfortællingerne – alt efter, om du vil bruge dem som afsæt, opsummering eller som ramme for et længere forløb.
Som afsæt:
Du kan starte arbejdet med en periode ved at afspille lydfortællingen uden forudgående introduktion. Det vækker nysgerrighed og giver eleverne lyst til selv at undersøge, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion. Derefter kan du lade dem søge viden om perioden på egen hånd.
Som opsummering:
Du kan også bruge fortællingen som afslutning på et forløb. Når eleverne allerede kender perioden, kan I lytte og bruge fortællingen til at diskutere karakterernes valg, dilemmaer og livsvilkår på et oplyst grundlag.
Som ramme for et længere forløb:
Du kan naturligvis også bruge lydfortællingerne som hovedafsæt for arbejdet med perioden og arbejde med flere af de tilknyttede opgaver og aktiviteter.
I lytter til En giftig kur, der foregår i Absalons tid og handler om to nonnepiger i et kloster.
Efter lytningen taler I om Agnes’ dilemmaer og spørger: Hvad ville du selv have gjort?
Derefter kan I udforske perioden på internettet eller i bøger: Hvad var et kloster? Hvem bestemte i Danmark? Hvordan var det at leve som almindelig borger i middelalderen?
I næste lektion kan eleverne vælge mellem to kreative opgaver:
I en tredje lektion kan I præsentere karaktererne eller lægebøgerne – og måske runde af med “den varme stol”, hvor eleverne svarer som deres skabte karakterer.
I lytter til Ringen fra Rom og taler bagefter om fortællingen:
Hvad lagde eleverne mærke til? Hvordan blev de følelsesmæssigt påvirket? Hvad tænker de om datidens måder at straffe og løse konflikter på?
I næste lektion arbejder I med dilemmaer:
Del klasserummet op i tre hjørner med hver sin løsningsmulighed. En elev læser dilemmaet højt, og eleverne vælger den løsning, de selv ville gå med, stiller sig i det hjørne og argumenterer for deres valg.
Efter runden samles klassen til fælles refleksion og videredigtning – I bygger videre på fortællingen, en elev og en sætning af gangen.
Som afrunding eller i næste lektion kan I tage overtøj på og gå udenfor. Følg anvisningerne til På flugt i skoven, hvor eleverne mærker på egen krop, hvordan det føles at være på flugt fra landsbyen.
Til lydfortællingen Bjørnen, der foregår i Ertebølletiden, har vi lavet en illustration af en bjørn, der sidder i en kano – men hvordan så en kano egentlig ud i sen jægerstenalder?
Kan man stole på en tegning? Lad børnene researche artefakter fra den tid, og lad dem opdage, at det at genskabe genstande ud fra potteskår og pæleaftegninger i jorden er en form for underbygget fiktion. Vi udfylder huller med kvalificerede gæt på, hvad vi tror skete, og hvordan det så ud.
I den næste eller de næste to lektioner kan eleverne selv producere en reklame – til print, som lyd eller video – for et fortidsartefakt: en udhulet træstamme, en potte, en mødding.
Hvad ville være salgspunkterne for et sent jægerstenaldermenneske?
I en sidste lektion kan I se hinandens produkter og reflektere over, hvad der har været vigtigt for mennesker på denne tid – og hvad vi synes er vigtigt i dag.
Materialet kan bruges af hele mellemtrinnet (3.-6. klasse). Opgaverne er ikke delt ind efter niveau, men er tænkt som åbne oplæg, der let kan justeres til klassens eller enkelte elevers niveau og behov.
Her er et par ideer til, hvordan du kan justere niveau og differentiere:
Spørgsmål
Vi har skrevet forslag til spørgsmål i flere af opgaverne. Det er her oplagt at tænke over hvilke typer spørgsmål, der giver mening for en 3. klasse ift. en 6. klasse og selv formulere spørgsmål, der aktiverer det klassetrin, du arbejder med.
Interviewkort
De tomme interviewkort kan udfyldes af dig som lærer for at støtte elever, der har brug for rammer, eller de kan bruges som en udfordring til de selvstændige eller ældre elever, der kan udforme deres egne spørgsmål.
Tegne- og udklipsark
Nogle elever elsker at starte fra et blankt papir – andre har brug for en ramme. Derfor findes der tegneark med fortrykte tegninger, som de kan tegne videre på, og udklipsark, som kan bruges til collager eller til at lave tegneserier.
Mediebrugsopgaver
Disse opgaver er formuleret, så de lægger op til en del egen research, kritisk tænkning, kildekritik og selvstændighed i brugen af redskaber på fx Skoletube. Opgavernes sværhedsgrad er tænkt til at udfordre især de ældre 6. klasses elever.
Fortællingerne lægger naturligt op til samarbejde på tværs af fag. Her er nogle oplagte koblinger:
Temaer som tid, identitet, opdagelse, kulturmøder og fællesskab gør også materialet oplagt til brug i tværfaglige forløb og projektuger.
Som en oplagt perspektivering, peger vi i hvert afsnit af BLING BLING HISTORIE på ét eller flere relaterede FN’s verdensmål.
Når eleverne hører om fattigdom i Christian 4.s tid eller kulturmøder i romersk jernalder, kan de sammenligne fortidens udfordringer med nutidige temaer som ulighed, klima, fred, retfærdighed, kulturarv og børns rettigheder.
Det åbner for samtaler om etik, fællesskab og ansvar – og viser eleverne, at historien ikke bare er noget, der er sket, men noget, der sker hele tiden.
De får også en forståelse af, at de værdier, vi i dag tager for givet, ikke altid har været selvfølgelige.
