Den stjålne pony

Dæmp belysningen og skab ro i rummet. Eleverne ligger eller sidder med lukkede eller åbne øjne og lytter.

Forslag til samtale bagefter:

Hvad sker der i historien?

Hvordan var det at være Gustav?

Hvad føler han i stalden?

Hvad betyder Blis for ham?

Hvad følte du, da Blis blev taget?

Materialer: Papir, farver og blyanter

Eleverne opfinder en karakter, der lever i tiden lige efter statskuppet.

Forslag til spørgsmål:

Hvem er du?

Hvor bor du – og hvordan ser der ud?

Hvad drømmer du om?

Hvilke udfordringer møder du i det nye samfund?

Har du en ven som Blis – eller noget andet, der er vigtigt for dig?

Materialer: Papir med replikker (valgfrit)

Forslag til scener:

Mødet med købmanden på torvet.

Øjeblikket hvor Blis bliver taget.

Gustav møder mester på havnen

Forslag til spørgsmål:

Hvad driver karaktererne?

Hvad ville du selv have gjort?

Hvem har magt, og hvem har ikke?

Materialer: Papir, farver og blyanter

Eleverne tegner 3-5 scener fra historien.

Forslag:

Gustav og Blis i stalden.

Markedspladsen og konflikten.

Vreden og flugten gennem byen.

Mødet med mester, hvor Gustav ser at der er nye muligheder for en dreng som ham (han behøver ikke at lave det samme som sin mor og far).

Materialer: Stol, evt. interviewkort

Én elev spiller en karakter. Klassen interviewer.

Forslag til spørgsmål:

Til Gustav:

Hvordan føltes det at miste Blis?

Hvad tænkte du, da du så byggepladsen?

Til købmanden:

Hvorfor blev du så vred?

Hvad synes du om fattige folk i byen?

Samtale i grupper eller plenum.

Forslag til spørgsmål:

Hvem har magt i dag?

Har du prøvet at blive behandlet uretfærdigt?

Kan man miste noget vigtigt og få noget andet igen?

Hvorfor er det vigtigt, at børn bliver hørt?

Skriv eller tegn en fortsættelse af Gustav og Blis’ historie.

Hvad sker der næste dag?

Eleverne skal i mindre grupper eller parvis tale om fortsættelsen på Gustav og Blis’ historie.

Hvad sker der næste dag?

Finder Gustav og Blis hinanden igen og hvordan?

Møder Gustav nogen, der vil hjælpe ham eller udnytte ham?

Hvordan ser Gustavs liv ud om fem år, og hvad drømmer han om?

Materialer: Et tov eller reb

Læg et langt tov på gulvet og forklar eleverne, at de skal tage stilling til forskellige påstande ved at placere sig et sted langs tovet alt efter hvor enige eller uenige de er. Den ene ende af tovet er helt enig, den anden ende er helt uenig. Midten er i tvivl eller delvist enig/uenig.

Forslag til spørgsmål:

Det er i orden, at børn arbejder, hvis familien har brug for pengene?

Børn burde selv kunne vælge, om de vil arbejde eller gå i skole?

Børnearbejde var nødvendigt i 1660, men bør være forbudt i dag?

Der findes stadig børnearbejde i dag – og det er uretfærdigt?

Forslag til spørgsmål:

Hvorfor står du, hvor du gør?

Var det svært at vælge?

Har du ændret mening efter at have hørt andres argumenter?

Opgaveforløb:

Undersøg:

• Hvad var statskuppet i 1660, og hvilke samfundsændringer medførte det?
• Hvilke håndværk var efterspurgte, og hvordan levede håndværkere dengang?

Skab:

• Forestil jer, at I er kongens eller en stor handelsmands kommunikationsteam. Udarbejd en kampagne, der kan tiltrække folk som håndværkere.
• Overvej motivatorer: løn, mad, ære, bedre liv i byen.
• Lav et produkt: plakat, byråbsråb, kongelig bekendtgørelse eller en moderne video.

Del og diskuter:

• Præsenter kampagnen for klassen.
• Diskuter forskelle og ligheder mellem datidens og nutidens kommunikation og reklame.

Refleksion og kildekritik:

• Hvilke kilder fortæller om 1660’ernes arbejdsliv?
• Hvordan adskiller fakta sig fra propaganda?

Formål:

Eleverne skal arbejde med historisk formidling, samfundsforståelse og kommunikation ved at udvikle en kampagne, som kunne rekruttere håndværkere i perioden omkring statskuppet i 1660.

Læringsmål og fokusområder:

• Forstå perioden omkring statskuppet og overgangen til enevælde.
• Udvikle kreativ formidling og argumentation på tværs af tid.

Reflektere over, hvordan propaganda og reklame påvirker mennesker.